Skolebestyrelsesmøde 8. januar 2025

08/01/2025

Skolebestyrelsen har vedtaget en forretningsorden, der skal styrke samspillet mellem skolebestyrelsen og hverdagen på skolen i arbejdsgangene rundt om møderne. Et af formålene er at give forældre, medarbejdere og elever en stærkere stemme.

Drøftelserne i forbindelse med udarbejdelsen af skolebestyrelsens princip for skærmbrug i undervisningen viser, at der er mange perspektiver. Det er generelt vigtigt for skolebestyrelsen at skærmbrug i undervisningen er højt på dagsordenen i den pædagogiske udvikling - og særligt hvordan der skabes mere plads til analog læring.

På initiativ fra elevrepræsentanterne har skolebestyrelsen drøftet senere mødetider for udskolingen. Vi har en national ungdomstrivselskrise og selvom det langt fra er det eneste problem, er træthed ikke et godt afsæt for høj trivsel. Eleverne fremhævede, at forskning viser, at sene mødetider kan føre til mere og bedre søvn. Drøftelsen fortsætter i elevrådet og på et kommende bestyrelsesmøde.

Læs referatet fra mødet på skolens hjemmeside: https://allerslev-skole.aula.dk/skolebestyrelsen/referater/referater-fra-skolebestyrelsesmoeder-2023-2024