Forældreaften 23. januar 2024
Bestyrelsen vil rigtig gerne give forældrene mest mulig indflydelse på skolen. Derfor inviterede skolebestyrelsen forældrene til en aften med dialog om hvilke temaer og ideer, skolebestyrelsen skal sætte på dagsordenen i 2024.
De deltagende gav udtryk for, at det var en rigtig god aften og skolebestyrelsen tog masser af inspiration med hjem.
I menuen til venstre er et punkt, der hedder "Forældreaften", hvor de temaer og ideer, der kom frem på aftenen, er kort beskrevet. Nu er det så op til skolebestyrelsen at sikre, at listen rent faktisk kommer nogle svar og beslutninger i løbet af året.
Vi betragter arrangementet som en succes og vil arbejde hårdt for at aftenens drøftelser også kommer til at betyde noget for dagligdagen på skolen.
Bestyrelsen regner med at gentage arrangementet næste år med en mindre justering af formen, der muliggør endnu større deltagelse.