ANTI-RACISME

"Når vi ikke taler om det, lærer barnet at tie. Når vi åbner, lærer barnet at tage ansvar."

Børn mærker forskelle – og de har brug for voksne, der tør lytte, anerkende og tage ansvar. Det handler ikke om skyld, men om at støtte barnet i at forstå uretfærdighed og handle med empati. 

Det kan føles ubehageligt at tale om racisme og forskelle, især hvis man frygter at sige noget forkert. Men som Iram Khawaja skriver: "Farveblindhed" – altså at lade som om vi ikke ser forskel – er ikke neutralitet, men en fornægtelse af virkeligheden. Børn ser forskelle – og de har brug for, at vi voksne tør tage ansvar og sætte ord på. 

1. Undgå "farveblindhed" – forskellighed skal italesættes. Børn spejler sig i os. Vær nysgerrig og lyttende.

2. Brug bøger og medier som afsæt. Bøger og videoer åbner for samtaler. Spørg fx: Hvad skete der? Hvordan havde barnet det? Har du oplevet noget lignende?

3. Tal om sprog og ord. Ord kan såre, selv hvis barnet ikke forstår dem. Vis tydeligt, at I ikke accepterer sårende sprog – og hvorfor.

4. Gør det konkret. Tal om navne, tryghed, og hvornår man føler sig udenfor. Brug hverdagssituationer som udgangspunkt

5. Det vigtigste er at turde tale sammen. Du behøver ikke kende alle svar – det vigtigste er at lytte, stille spørgsmål og vise, at racisme ikke er okay. Sæt ord på følelser. Støt barnet i at forstå og reagere. Vis, at de ikke står alene.

Myten om det uskyldige barn – og hvordan vi passer på børn ved ikke at tie stille.

Professor Ahrong Yang advarer imod en almindelig – men skadelig – forestilling i både skoler og familier: at børn er for små og uskyldige til at kunne forstå eller tale om racisme. Denne idé om "barndommens uskyld" bliver ofte koblet med det, hun kalder "hvid uskyld" – altså en idé om, at hvide børn (og voksne) ikke har noget med racisme at gøre, og derfor ikke skal belastes med samtaler om det.

Men som Yang viser:

• Racisme berører børn – uanset alder, og uanset om man selv oplever det eller står ved siden af.

• Når vi undlader at tale om racisme, lærer børn, at det er et tabu – og de lades alene med spørgsmål, skam eller uretfærdighed.

• Forestillingen om barndommens uskyld beskytter ikke børn – den beskytter ulighed og tavshed.

Derfor: At tale med børn om racisme er en omsorgsfuld og nødvendig handling. Det er ikke for at tage noget fra dem – men for at give dem redskaber til at forstå, mærke og handle.

Praktiske råd i forlængelse af Yangs pointer:

• Brug begivenheder fra børns hverdag (fx legekonflikter, nyheder, skoleopgaver) til at tale åbent og ærligt om forskelsbehandling.

• Undgå at sige "det forstår du ikke endnu" – spørg i stedet, hvad barnet allerede har lagt mærke til.

• Vis dit barn, at det er helt okay at stille spørgsmål om forskellighed, uretfærdighed og privilegier.

Lær barnet at sige fra, støtte og være en allieret. Skab mangfoldighed i bøger, lege og fællesskaber.

Du er rollemodel: Vis ansvar gennem ord, valg og relationer.

Tag fat i skolens ledelse, hvis dit barn har oplevet racisme. Skolebestyrelsen arbejder på at udarbejde nogle rammer for skolens arbejde mod racisme. Der er stor velvillighed i bestyrelsen, ledelsen og elevrådet til at sikre, at eleverne ikke udsættes for racisme og at der tages ordentlig hånd om det, når det sker. 

https://bornsvilkar.dk/tal-med-boern-om-racisme/

https://bornetelefonen.dk/goderaad/racisme-og-forskelsbehandling/

Ultra Nyt: Racisme i Danmark?!

Bøger til de mindste:

Prinsessehår – om stolthed og identitet (Sebolelo Mohapeloa)

Nour og Nora får en opgave – om menneskerettigheder og lighed (Camilla Kaj Paulsen)

Underlig fisk – om venskab, forandring og accept (Rebecca Bach Lauritsen)

Vores fantastiske forskellige familier – om mangfoldighed i kærlighed og familieliv (Karla Nor Holmbäck)

Bøger til de større børn: 

Racisme (Frida Bejder Klausen)

Hvor kommer du fra? (Maria Frantzen Sanko)

Hvor kommer du rigtig fra? (Marlene Spanger)